Prædiken af Lone Møller-Hansen. Gudstjenesten blev bragt på TV2-Bornholm, 12. april 2020
Herren er opstanden, ja sandelig, han er opstanden (3 x)
Det råb lyder gennem de kristne kirker over hele jorden denne morgen.
Vi fejrer, at Jesus opstod fra de døde, og det er selve forudsætningen for, at vi holder gudstjeneste hver søndag, sønnens dag – vi fejrer opstandelsen hver søndag. Der var ingen kristen kirke uden Jesu opstandelse. Det er dér, han åbenbares som Guds søn og bliver Kristus.
Så påsken er årets største højtid i kirken – og den skal vi fejre, Corona eller ej. Velkommen i Baptistkirken i Rønne.
Lad os bede, vi slutter med at bede Fadervor sammen og bed gerne højt med derhjemme.
Almægtige, himmelske Far, Jesus vor frelser og gode Helligånd.
Tak for at vi trods alt kan fejre gudstjeneste. Vi beder dig, vær med alle, der fejrer gudstjeneste rundt om i hjemmene på Bornholm, alle de alternative steder og måder i Danmark og de steder i verden, hvor man stadig må mødes og fejre gudstjeneste sammen.
Tak for påsken og det befriende, livgivende og håbefulde evangelium, som møder os – selv i døden, fordi døden er forudsætningen for opstandelsen.
Lad os bede Fadervor
Vor Far, du som er i himlene…
Vi skal synge: ”Du kom til vor runde jord”, det er nr. 70 i den danske salmebog.
Læse Lukas 24:1-9 og Joh. 20:11-16
Opstandelse og forvandling
Jesus døde virkelig. Disciplene så det på afstand, soldaten konstaterede det og Josef fra Arimatæa rørte hans døde krop, og selvom han var jøde og dermed vidste, at i hans religion blev han uren ved at røre ved en død og derfor ville han ikke kunne fejre påskens store sabbat, gjorde han det alligevel. Han lagde Jesus i sin egen grav. Han vidste åbenbart instinktivt, at Jesus var død i hans sted.
Selvom Jesus havde forudsagt det, var ingen af disciplene, hverken de 12, der havde været tættest på Jesus og ikke engang hans egen mor, ingen af dem var forberedt på opstandelsen. De troede det var slut. Så da kvinderne kom til graven påskemorgen og fandt den tom, stenen var rullet væk, så blev de ikke glade men bange.
Maria Magdalene, en af Jesu nærmeste venner, møder ham i haven, men tror at han er gartneren og spørger, hvor han har lagt Jesu døde legeme. Først da han kalder hende ved navn, genkender hun ham og begynder at fatte, hvad der er sket.
Han er forvandlet i opstandelsen.
Han må have set anderledes ud. For det samme sker senere samme dag, hvor to disciple følges med Jesus ud af Jerusalem. De går 11 km sammen, taler sammen, uden at disciplene genkender Jesus. De taler om, hvor fortvivlede de er. Jesus fortæller om alle forudsigelserne af, at han skulle dø. Han kan de jødiske skrifter udenad. Citerer fra det, vi kalder Det Gamle Testamente. Men de ser først, at det er ham, da han bryder brødet med dem ved aftensmaden. Og så er han væk.
Han er forvandlet.
Han er ikke længere bundet af sin dødelige krop, som han fødtes i i Betlehem. Han kan være flere steder på samme tid. Mens han går til Emmaus med de to disciple, er der andre disciple, der møder ham i Jerusalem. Han er ikke længere den samme. Der er tydeligt, at der er sket noget markant. Det er det, vi fejrer hver søndag. Opstandelsen. Det er Sønnens dag.
Opstandelse er forvandling.
Og evangeliet – de gode nyheder – er, at vi også kan opleve opstandelsen i vores eget liv.
Paulus skriver: Lad jer forvandle ved at sindet fornyes. I 2020-oversættelsen: ”I skal lade jer forvandle, så I får en ny måde at tænke på.” (Rom. 12:2)
Det, der sker i opstandelsen, er, at sindet fornyes.
De ydre omstændigheder kan være de samme. Disciplene skal lære at leve uden Jesus, deres læremester. Jesus ér død.
Også vore omstændigheder kan være vanskelige. Vi kan være ramt af sygdom, af arbejdsløshed –denne Corona-tid fører megen fortvivlelse og modløshed med sig. Vi kan leve i det samme besværlige ægteskab, som ikke nødvendigvis bliver nemmere af at være isoleret derhjemme.
Måske gamle eller nye svigt har sat sig i dit sind som en burre, du ikke kan ryste af.
Måske du ikke kan mærke kærligheden, ikke kan tage imod det gode, du ved er der. Men du er blevet immun.
Evangeliet er, at Jesus døde langfredag for at sætte dig fri.
Han har tilgivet alt det, du har gjort forkert – og alt det, andre har gjort forkert mod dig. Det, vi kalder synd.
Tilgivelse er noget der gives til dig og til mig. Gives til. Tilgivelse kommer udefra. Det er noget, vi skal tage imod. Det er det eneste, vi kan gøre. Jesu sårmærkede hænder rækker os tilgivelsen fra korset. Forudsætningen for, at den kan gøre mig godt, er at jeg prøver – er villig til – at tage imod. Åbne mig. Lade paraderne synke. Stole på, at han – at Gud – vil mig det godt.
Når vi tager imod tilgivelsens gave fra Jesus, bliver vi selv i stand til at tilgive, og det er nøglen til forsoning. Forsoning kræver to parter. Den, der er forurettet, skal tilgive og den anden skal tage imod tilgivelsen. Tilgivelse er ikke noget, vi kan kræve – og processen kan være lang. Det er kun noget, vi kan give til den anden og tage imod. Men når det sker, hvilket i sig selv er et under, så kan det blive til forsoning og med forsoningen kommer forvandlingen.
De ydre omstændigheder er ikke forandrede. Skaden er sket. Men vi kan forsone os med virkeligheden og så kan vi leve med det, der er den virkelighed. Det handler ikke kun om vores mellemmenneskelige samvær. Det handler også om ydre omstændigheder; netop sygdom, død, arbejdsløshed, alle de ydre omstændigheder, vi kan føle os magtesløse overfor. De er der stadig, men sindet er fornyet. Vi har mærket opstandelsens kraft.
Mit og andres håb er, at vi også vil opleve opstandelsens kraft efter Corona. Alt lader til at skulle opfindes på ny. ”Intet vil blive det samme som før”, siger vores statsminister. Tænk, hvis det er godt det samme. At tiden derhjemme med mere tid til hinanden, til eftertanke, til bøn, får den effekt, at vi ikke længere vil have så travlt med alt muligt unødvendigt, som vi har haft tidligere.
Tænk hvis opstandelsen også kan virke, netop fordi samfundet sættes ned i gear. Vi skal finde andre værdier end det, der kan købes for penge. Vækst er ikke løsningen på alt. Vi har længe vidst, at økonomisk vækst og den produktion, der nu er sat i stå, skader den jord, vi lever på. Og fordi alting er sat i stå, ånder jorden lettet op. Luften og vandet bliver renere. Det kunne godt lade sig gøre at stoppe op og give os selv og andre ikke kunstigt men ægte åndedræt. Nyt liv. Tænk hvis opstandelsens kraft også viser sig i og efter Corona.
Lad jer forvandle. Det er Gud, der forvandler. Det var ham, i ”skikkelse” af Guds Hellige Ånd, der rullede stenen til side og bragte liv i Jesu døde krop. Det er ham, der giver liv og fornyer os og vores samfund. Dét er opstandelse.
Og det kan også ske i dit og mit liv. Må Jesu opstandelse, som vi fejrer denne påskemorgen, også kaste sit altid nye lys ind i dit liv.
Frygt ikke.
Lad dig forvandle ved at sindet fornyes.
Det er din opstandelse og det evige liv har du så taget forskud på.
Amen
Lad os bede:
For verden
Syge og bange
Døende og pårørende
Læger og sundhedspersonale
Alle, der skal tage svære beslutninger, som har betydning for mange mennesker
Vor ø og vort land, ja hele verden, som lider af denne Corona-virus og ikke mindst af frygten for den og for døden.
Livgivende Gud, tak at du med os i enhver situation i vores liv, intet er dig fremmed, du kender os og elsker os – og det er derfor vi kan fejre påske, din opstandelsesfest. Tak at du stadig er nærværende, uanset hvor vi er og hvordan vi har det.
Amen
Vi slutter med at synge en af de mest kendte påskesalmer: ”Hil dig frelser og forsoner” – det er nr. 192 i Den Danske Salmebog.
Modtag Herrens velsignelse