Saligprisningerne Matt. 5:1-12. Prædiken af Lone Møller-Hansen, 1. november 2020
Søndagens tekst er det, vi kalder saligprisningerne.
Jeg kommer til at læse dette skriftsted i hele fire danske udgaver, fordi jeg synes, det er så spændende, hvor forskellige de er.
Vi finder den i Matthæusevangeliet 5,1-12, indledningen til det, der kaldes bjergprædikenen.
Først den autoriserede udgave, som I måske kender – den Dronningen har underskrevet, som også er den ældste af disse fire, nemlig fra 1992
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:
»Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.«
Dernæst Bibelen 2020, som også er udgivet af Bibelselskabet:
I virkeligheden er I heldige, hvis I er fattige og har fået Helligånden, for I hører til hos Gud.
I er heldige, hvis I sørger, for I vil blive trøstet.
I er heldige, hvis I er små og ubetydelige, for I vil overtage jorden.
I er heldige, hvis I længes efter, at det bliver, som Gud vil have, for jeres længsel vil blive opfyldt.
I er heldige, hvis I hjælper andre, for I vil selv få hjælp.
I er heldige, hvis I er uden bagtanker, for I vil se Gud.
I er heldige, hvis I skaber fred, for Gud vil kalde jer sine børn.
I er heldige, hvis I bliver forfulgt, fordi I gør det, Gud vil have, for I hører til hos Gud.
I er heldige, når man håner jer, forfølger jer og lyver om jer på grund af mig. I har grund til at glæde jer, for i himlen får I jeres belønning. Og husk, at engang blev profeterne forfulgt på samme måde.
Bibelen på hverdagsdansk findes i flere udgaver, og disse to er meget forskellige, men overskriften er den samme:
Sand lykke
»Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud –
for de skal få del i Guds rige.
Velsignede er de, der sørger over situationen –
for de skal blive trøstet.
Velsignede er de ydmyge –
for de skal få landet i eje.
Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed –
for de skal få slukket deres tørst.
Velsignede er de barmhjertige –
for de skal mødes med barmhjertighed.
Velsignede er de rene af hjertet –
for de skal få lov at se Gud.
Velsignede er de, der stifter fred –
for de skal kaldes børn af Gud.
Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje –
for de skal få del i Guds rige.
Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
En anden udgave af Bibelen på hverdagsdansk:
Lykkelige er de afmægtige, for Himmeriget tilhører dem.
Lykkelige er de, de sørger, for de skal blive trøstet.
Lykkelige er de ydmyge og stille, for jorden skal betros til dem.
Lykkelige er de, der længes efter retfærdighed, for de skal få deres længsel stillet.
Lykkelige er de barmhjertige, for dem skal der vises barmhjertighed.
Lykkelige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Lykkelige er de, der stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
Lykkelige er de, der bliver forfulgt på grund af kærlighed til sandheden, for Guds rige tilhører dem.
Lykkelige er I, når man håner og forfølger jeg og sætter onde rygter i omløb, fordi I tror på mig. Glæd jer af hele jeres hjerte, for der venter jer en stor belønning i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Der er altså brugt fire forskellige ord for det, Jesus siger om disse mennesker. Deres tilstand så at sige. De er salige, lykkelige, heldige og/eller velsignede.
Det første og vigtigste er, at ingen er salige/lykkelige/heldige eller velsignede på grund af den situation, de er i, men de er salige/lykkelige/heldige eller velsignede på trods afomstændighederne.
Det lille ord, der afslører den sammenhæng, er ordet ”for”.
Lykkelige er de afmægtige, for Himmeriget tilhører dem.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
I er heldige, hvis I længes efter, at det bliver, som Gud vil have, for jeres længsel vil blive opfyldt.
Velsignede er de barmhjertige, for de skal mødes med barmhjertighed
Ingen er jo lykkelige, salige, heldige eller velsignede fordide sørger eller bliver forfulgt. Men de kan være lykkelige, salige, heldige eller velsignede på trods af det – fordi de i den situation oplever sig i Guds hånd, oplever at de får den hjælp, de har brug for, oplever at de bliver trøstet, at de hører til hos Gud og dermed får del i Guds rige.
For Guds rige er dér, hvor vi bliver trøstet, møder barmhjertighed, ser Gud, hvor Himlen rører jorden og vi kan sætte mange andre lignende billeder på det, der kaldes Guds rige.
Den korte version af saligprisningerne er, at når vi er allermest sårbare, kan Gud komme til – og når vi oplever hjælpen, kan vi beskrive det som Guds styrke i svagheden. Det at erkende sig afhængig af Gud kan løsne for spændinger og frygt og give os Guds fred, som er noget helt andet end at få fred for noget – Gud fred findes midt i orkanens øje.
Man kan dele det, vi stadig nok vil kalde saligprisningerne – selvom det er et umoderne ord – i to afdelinger.
Der er det, vi gerne vil og må stræbe efter at være:
At være barmhjertige, sagtmodige, rene af hjertet, være én, der skaber fred, og én, der kæmper for retfærdighed. Den slags mennesker inspirerer os alle. De bliver rollemodeller for os. Nogen vi ser hen til – måske endda er lidt misundelige på. De lyser, selvom de møder modgang. De deler, selvom de har meget lidt. De stråler med det, Paulus kalder ”Åndens frugter”. Af kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Galaterbrevet 5:22-23
At besidde bare nogle af disse egenskaber, må netop være at være salig, velsignet, heldig eller lykkelig.
Det kan godt være, at vejen til at besidde disse kvaliteter har været hård, lærerig og smertefuld. Men sådan er livet jo. Vi møder modstand og får udfordringer. Livet er ikke, som man har det, men som man ta’r det, som Piet Hein vist har sagt.
Saligprisningerne taler ikke kun om dem, der besidder disse gode egenskaber, som barmhjertighed, renhed i hjertet, fredsskaberne… De er kun halvdelen af dem, saligprisningerne taler om.
Den anden halvdel handler netop om genvordigheder – problemer, som bliver påført et menneske udefra; sorg – der er noget, man har mistet. Det behøver ikke være et menneske, man har holdt af – det kan også være arbejdsevnen, en livsfase, som er slut, børnene, der flytter hjemmefra eller pensioneringen. Usikkerheden overfor det nye kan give sig udslag i sorg.
At være fattig i ånden, som det hed i Bibelen fra 1992, er blevet til at føle sig afmægtig – altså at du ikke har kontrol over dit liv,
Så er der dem, der er små og ubetydelige – i hvert fald i andres øjne. Og dem, der bliver hånet og forfulgt.
Ingen af disse livssituationer er noget, man stræber efter, men er en livssituation, du kan være blevet bragt i – eller måske endda selv har bragt dig selv i pga de valg, du har gjort i dit liv, og som har ført til noget helt andet end det, du regnede med og håbede på.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på ét af de store forbilleder, som vi har haft i min levetid, som netop besad både de gode egenskaber, som saligprisningerne taler om, og som har fået sit sind og sit hjerte skærpet igennem modgang. Jeg tænker på Nelson Mandela fra Sydafrika.
En mand, som blev fængslet, sat til hårdt slavelignende arbejde, tortureret igennem 27 år – alene fordi han var sort og krævede retfærdighed. Han blev sat fri da apartheid stoppede i 1990 – og da var han allerede en gammel mand – 72 år. Han blev Sydafrikas første sorte præsident i 1994 – en nådig og barmhjertig mand, der ikke krævede hævn, men tilgav. Mange vil med mig påstå, at han ene mand var årsag til, at der ikke blev borgerkrig i det raceopdelte land.
Han skriver i sin selvbiografi, at både undertrykkeren og den undertrykte i Sydafrika var blevet berøvet deres menneskelighed:
”Da jeg vandrede ud af fængslet, var det min mission at befri både de undertrykte og undertrykkerne. Nogle siger, at jeg nu har opfyldt dette. Men jeg ved, at det ikke passer. Sandheden er, at vi endnu ikke er frie; vi har blot vundet friheden til at blive frie, retten til ikke at blive undertrykt. Vi har ikke taget det sidste skridt på rejsen, men det første skridt af den længere og endnu mere vanskelig vej. For at være fri er ikke blot at kaste lænkerne af sig, men at leve på en måde, der respekter og fremmer andres frihed. Den sande prøve på vores hengivenhed over for friheden er først ved at begynde.”
1. “A winner is a dreamer who never gives up.”
En vinder er en drømmer, der aldrig giver op.
2. “Man’s goodness is a flame that can be hidden but never extinguished.”
Et menneskes godhed er som flamme. Den kan blive skjult, men aldrig pustet ud.
3. “I never lose, I either win or learn.”
Jeg taber aldrig, enten vinder jeg eller lærer af det.
4. “May your choices reflect your hopes, not your fears.”
Må dine valg afspejle dine håb, aldrig det du frygter.
5. “I am the master of my fate, I am the captain of my soul.”
Jeg har min skæbne I min hånd. Jeg er kaptajn over min sjæl.
6. “There is no easy walk to freedom anywhere, and many of us will have to pass through the valley of the shadow of death again and again before we reach the mountaintop of our desires”
Der er ikke nogen nem vej til frihed nogen steder og mange af os vil blive nødt til at gå i dødsskyggens dal igen og igen, før vi når bjergtoppen for vore drømme.
7. “It always seems impossible, until it is done.”
Det synes altid umuligt, indtil det er gjort.
8. “I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it. The brave man is not he who does not feel afraid, but he who conquers that fear.”
Jeg har lært, at mod ikke var fravær af frygt, men at sejre over den. Den modige er ikke den, der aldrig er bange, men den der overvinder frygten.
9. “There can be no greater gift than that of giving one’s time and energy to helping others without expecting anything in return.”
Der findes ikke nogen større gave end at give sin tid og energi på at hjælpe andre, uden at forvente noget til gengæld.
10. “In my country we go to prison first and then become President.”
I mit land bliver vi først fængslet og derefter præsident.
11. “People respond in accordance to how you treat them.”
Folk reagerer I forhold til, hvordan du behandler dem.
12. “As we let our own light shine, we unconsciously give other people permission to do the same.”
Når vi lader vort eget lys skinne, giver vi ubevidst andre lov til at gøre det samme.
13. “One of the most difficult things is not to change society, but to change yourself.”
Det mest vanskelige er ikke at forandre et samfund, men at forandre sig selv.
En mand som Mandela er et forbillede og en rollemodel netop på et menneske, der er saligt, heldigt, velsignet og måske endda lykkeligt – i hvert fald i glimt.
Saligprisningerne er derfor en trøsterig tekst; fordi den giver håb. Gud kan nå ind til den, der sidder i mørket og dødsskyggens dal, den, der er psykisk svag og udfordret, den, der er ensom og især her i Corona-tiden er der mange, der har det svært.
Det er provokerende at sige, at i de uønskede situationer, kan du være heldig, lykkelig, salig eller velsignet – men hvis du selv har oplevet, at du faktisk overlevede livets sværeste stunder, vil du måske bagefter være taknemmelig og føle dig heldig, om ikke lykkelig, salig eller velsignet.
Når vi overlever og gennemlever livets sværeste faser, og ser tilbage på dem, vil du måske endda forstå, at de har givet dig ny styrke. En styrke, du ikke vidste, at du havde. Stål skærper stål – det er sådan man sliber knive.
Saligprisningerne er blevet brugt til at passivisere mennesker. Sige, at det kan godt være, at I har det dårligt nu, men bare vent til I kommer i himlen.
I Folkekirken læser man i dag denne tekst fra det gamle testamente:
Dette siger Herren: I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig. Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, så du kan genrejse landet og fordele de øde jordlodder. Til fangerne skal du sige: Gå ud! og til dem i mørket: Kom frem! Langs vejene skal de græsse, i det nøgne land finder de græsning. De skal hverken sulte eller tørste, hede og sol skal ikke plage dem, for han skal føre dem i sin barmhjertighed og lede dem til kildevæld. Jeg gør alle mine bjerge til vej, og mine veje skal bygges højt.Esajas’ Bog 49,8-11
På frelsens dag. Det lyder jo som en dag i fremtiden. Og så tænker vi vel automatisk også på den tekst, som Sambuh og Anna læste i indledningen til gudstjenesten
”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.« Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« ”
Men det er heldigvis ikke hele sandheden, at vi må vente, til Gud opretter sit rige endeligt. Jesus har sagt: ”Guds rige er midt iblandt jer”. Og han sagde også: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær, omvendt jer og tro på evangeliet” Markusevangeliet 1:15.
I Jesus kom Guds rige nær, så det er ikke noget, vi kun skal vente på, til vi dør. Guds rige er her og nu, når vi gør det, Jesus lærer os, og er den person, som Gud har skabt os til at være.
Så vær den, du er – i Jesu øjne. Uanset om du vil sige, at du sørger, er lille og ubetydelig, afmægtig og forfulgt. Så søg at være ren af hjertet, barmhjertig, ydmyg – én, der stifter fred. Så vil du være salig, heldig, lykkelig og velsignet. Om ikke andet så bare i glimt, når himlen en sjælden gang rører jorden.
Amen